Selskabsarrangement.( minimum 20 couverter )
ved færre end 20 spørg om couv. pris.

Hvis havet og havnen, skal danne rammen om Deres arrangement, kan vi tilbyde en af kystens bedste placeringer, direkte ved vandet. Udsigten er helt fantastisk og de fire årstider sørger for, at billedet aldrig er det samme. Vi kan tilbyde Dem et helt arrangement for, kr. 758,00 per. person. De starter med en velkomstdrink og herefter vil der blive serveret tre retter mad.

Under middagen serverer vi hvid- og rødvin ad libitum og til desserten skænker vi et glas dessertvin. Endelig serverer vi friskbrygget kaffe eller the, hvortil vi byder på en cognac eller en likør pr. person.

Endvidere er der mulighed for tilkøb af chips kr. 15,00 pr. person,

fyldt chokolade kr. 20.00 pr. person eller petit four kr. 38,00 pr. person.

De sammensætter selv menú ved valg af en forret, en hovedret og en dessert, dog foreslår vi, at der for børn under tolv år, aftales separat menú.

Bordet vil blive smukt pyntet med hvide duge og servietter,

levende lys samt blomsterdekorationer.

Arrangementet er af seks timers varighed, dog vil køb af natmad udløse en ekstra time.

Ved indgåelse af aftale om selskabsarrangement, betales et reservationsgebyr, svarende til kr. 100,00 pr. person for bekræftelse af reservationen.

Beløbet vil blive modregnet ved endelig afregning.

Da arrangementet foregår i eget lukket lokale og maden er beregnet til minimum 20 couverter, vil der være et tillæg på kr. 400,00 pr. couvert,op til de 20 couverter, såfremt man bliver færre end de 20 couverter.

Betaling foregår kun ved dankort, check eller kontant og afregning finder sted umiddelbart efter endt arrangement.

Har de spørgsmål vedrørende Deres arrangement står vi naturligvis til rådighed på tlf. 43540545. ( vi tager forbehold for evt. trykfejl og prisstigninger )